Jørn Lund: Kampen om opmærksomheden, Gyldendal, 2000.

Vejen til en bog kan være ret tilfældig, – eller rettere ubevidst, og selv om jeg tilhører den skarer af folk, der ikke er sen til at klage over tidens stressede, flimrende og samtidig markskrigeriske tilstand, var det alligevel lidt tilfældigt at jeg fik Jørn Lunds bog Kampen om opmærksomheden i hånden. Og denne tilfældighed gjorde indtrykket desto større, fordi man her får mange gode eksempler samt nogle helt almindelige, men alligevel tankevækkende betragtninger over tidens tilstand. Som ikke er meget anderledes i 2006 end 2000, hvor bogen udkom. For eksempel statistik(-historien!) at en interviewet person fik i TV i 1965 gennemsnitligt 41,9 sekunder til at fremkomme med sit synspunkt. Det faldt til 18 sekunder i 1990, og igen til 11,9 sekunder i 1997 (s.31). Et meget håndfast udtryk for hvor meget sværere det er at komme igennem, hvor meget større konkurrencen er om opmærksomheden. Opmærksomhed er en af de dyreste varer man overhovedet kan købe, men det er ikke kun økonomien der driver mennesket ud på opmærksomhedens slagmark. Det er også identitet. Følelsen – eller visheden – om at være til kommer fra de andres opmærksomhed, blikket og lydhørheden. Det starter tidligt i barndommen: Se, hvad jeg kan, mor, Se her, far.

“Børnene vokser op i et hjemligt konkurrencesamfund, hvor det gælder om at erobre forældrenes opmærksomhed. (…) Man lader sig vække af en clockradio – med musik. Ikke noget med et skraldende vækkeur, nej musik fra første færd. Heller ikke morgenbordet giver anledning til uforstyrret samtale – eller morgentavshed. I mange hjem ser nogle morgentv, én hører radioavis, afbrudt af musik, en treje læser avis. (…) Mange børn bliver kørt i skole, men her taler man heller ikke sammen. Når jeg om morgenen passerere en skole, er jeg ofte ved at blive påkørt af forsinkede forældre, men reddes på stregen af en øredøvende støj fra bilkabinen”(s. 61).

Eksemplet fortsætter og det er ikke mindre uhyggeligt at også ungen har en discman eller iPod-earplugs i ørerne og en cola i hånden. “Man skal også underholdes i munden” (s. 61).

Men det er nu ikke kun en regn af jeremiader Jørn Lund kaster ud over os. Bogen bærer præg af samme åbenhed overfor nye sprog- og livsformer som Dansk retskrivningsordbog, der ikke kan anklages for at være konservativ, og som jeg formoder at Jørn Lund også har en vi indflydelse på.

På samme måde som vejen til en bog kan være brolagt med ren intuition er sproget det. Det vier Jørn Lund også noget opmærksomhed: sprogets gang, der går på et både helt alment-kollektivt og en individuelt-karakterbårent ben:

“Sproget hænger sammen med hele personligheden, med hele ens baggrund. (…) Det individuelle sprog er på samme måde et spejl af vores personlige fortid, den regionale og sociale baggrund, uddannelse og erfaringer. Sproget er på en mærkelig måde både noget helt privat og et vigtigt fælles anliggende. (…) sproget udvikles i et spændingsfelt mellem norm og personlighed, ….” (s. 54).

Men dette sprog er i vore dage præget af superlativer og flash-ord, der deltager i denne kamp om opmærksomhed. Det mest opmærksomhedsskabende er det følelsesbetonede sprog, og Lund taler om en fremtidsforsker, der mener at fremtidens indtjening skal ske med såkaldte ‘følelsesprodukter’. Journalisternes og reklamefolkenes produkter sætter derfor alting i kursiv, smører tykt på og er med til at devaluere den almindelige sprogbrug.

Der findes mange gode modbevægelser til denne tendens. Lad os støtte dem.

Written by admin


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/kunstklimademokrati.dk/sylvesterroepstorff.dk/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399