”Kultureliten er i dag utrolig dårligt organiseret, og derfor har den ingen magt til at skabe reelle forandringer”, sagde Christoph Ellersgaard i forbindelse med udgivelsen af sin og Anton Grau Larsens bog om den danske magtelite (Politiken, 31.5.2015).
De to sociologer har med et slag ikke kun har gjort hele kultureliten, opinionsdannere, journalister, forfattere og kunstnere til en flok jonglører, der kaster en masse ting op i luften, men ikke kan bevæge samfundet en meter, men også har gjort hele Folketinget til et cirkus, der overhovedet ikke har nogen reel magt.
”At sætte en dagsorden i medierne er ikke det samme som at sætte en dagsorden i samfundets top, hvor de store beslutninger træffes. Langtfra, faktisk. Det er uhyre sjældent, at en sag eller et budskab i medierne for alvor formår at rykke noget i det danske samfund.”
Den egentlige forandring af samfundet sker via organisering. Og efter valget 18. juni 2015 har denne størrelse, vi i mangel af bedre kan kalde ’kultureliten’ eller den ’kreative klasse’, for alvor vist sin mangel på organisering.
Seneste kommentarer